Angstbehandling

”Tal fra angstforeningens side viser at 350.000 mennesker om året lider af sygelig angst -”

Når angsten er sund

Angst er et medfødt biologisk overlevelsesinstinkt hos mennesket, og er designet til brug, når vi befinder os i en potentiel livsfarlig situation. Angst får os til at føle frygt og kroppen går i alarmberedskab, så vi reagerer hurtigt på det, vi er bange for og vi springer f.eks. til side, hvis vi er ved at blive kørt ned. Angst er derfor ikke nødvendigvis en dårlig ting. Den kan også få os til at tænke ud af boksen og fungere som en drivkraft, der får os til at præstere og handle. Men det er vigtigt, at angsten ikke tager overhånd og bliver hæmmende. Når angsten har taget overhånd, kan man lidt se på det som om, at angstens funktion som overlevelsesinstinkt er ude af balance, og angsten i stedet for er blevet styrende og irrationel. Kroppen og hjernen er i konstant alarmberedskab, selvom der ikke er en reel fysisk fare – og det er enormt udmattende. Hvis man oplever at føle sig hæmmet på grund af angstfyldte tanker eller kropslige symptomer, så kan det være tegn på en angstlidelse.

Har angsten taget overhånd hos dig?

Angst har mange ansigter og viser sig derfor også forskelligt hos det enkelte menneske. Der er flere forskellige symptomer som indikerer, at angsten har taget overhånd.
Måske oplever du at have kontinuerlige katastrofetanker og urealistiske forestillinger, eller måske bekymrer du dig så meget, at du har svært ved at føle reel glæde ved noget – også ved de ting, som plejede at gøre dig glad. Det kan også være, at du oplever fysiske symptomer som f.eks. hjertebanken, hovedpine, trykken for brystet, svimmelhed, tør mund, sved og ondt i maven – eller måske har du oplevet et decideret angstanfald, som kommer uden varsel og kan beskrives som en pludselig og overvældende følelse af intens frygt? Graden af angst kan variere fra person til person, men kan opleves som meget invaliderende i den enkeltes liv. Angst er en kompleks lidelse og selvom mange personer oplever de samme symptomer forbundet med deres angst, er årsagerne meget forskellige.

Ønsker du at blive klogere på netop din angst og genvinde kontrollen i dit liv, så vil jeg gerne hjælpe dig. Du er meget velkommen til at kontakte mig uforpligtende her eller du kan booke en tid.

Vil du vide mere om, hvordan jeg arbejder? Læs mere om min arbejdsmetode her.

Læs mere om angst på www.angstforeningen.dk.

Skal vi sammen arbejde hen imod dine mål?
Så kan du booke en tid her.

Relaterede artikler

Afhængighed og misbrug

Afhængighed er kun et symptom - du er ikke din afhængighed

Selvværd

Vi bliver ikke født med et selvværd, vi lægger fundamentet i barndommen og udvikler det gennem vores liv.

Stressbehandling

Når stressbelastningerne overstiger egne ressourcer og bliver konstante, kan det føre til langvarig stress.